Er du flydende i BEAUTY LINGO?

Hvis ikke, er det blevet tid til en lille “brush-up” (og her er det ikke makeup-brushes vi mener 😜). Vi har samlet lidt af hvert, der kan hjælpe dig til bedre at forstå Beauty-Lingo – der er også et par stykker vi ikke kendte betydningen af 😝

Baking: 

Og nej, det har ikke noget med kager og vanille-essens at gøre 😂 Baking er, at man tilføjer en lysere pudder oven på foundation/concealer og “bager” det.. Altså, ikke bogstaveligt talt; du lader det bare sidde i 10 minutter, før du blender det/børster det overskydende af.

Contour: 

Er når du bruger et produkt flere nuancer mørkere end din teint til at definere områder af dit ansigt og skabe en illusion af skygger. Man kontourer som oftest på næsen, under kindbenene, i panden og ved kæbekanten.

Cosmeceutical: 

En betegnelse, der kombinerer ‘kosmetik’ og ‘farmaceutisk’. Er hudpleje, der er en kombi af kosmetik og medicin, uden at være godkendt som medicin. Eksempler på kosmeceutiske ingredienser omfatter vitamin C, AHA’er og BNA’er, Retinol og peptider.

Cut crease:

Er en teknik, hvor øjenskygge påføres som en skarp streg over øjenlågene, frem for at blive “blendet” ud. Skaber en dramatisk effekt, der definerer øjnene og får Bambi til at misundes 😜

Billede kredit til Cosmeticcapital.com.au

Dermarolling:

Kendes også som “Skin Needling”, og er en behandling med en steril rulle, der har hundredvis af mikronåle, som rulles over huden for at skabe mikro “huller”. Huden begynder straks at reparere “hullerne” i huden, og gendannelsesprocessen som dermarolleren sætter i gang, er en effektiv måde at fjerne både ar, rynker og appelsinhud.

Dewy:

Er et look, der beskrives som “dug-friskt”, “sundt/naturligt” eller “strålende”, og man bruger ofte flydende, creme- og/eller spray produkter for at opnå det dewy look.

Flashback:

Når blitzen fra kameraet giver din hud et hvidt skær.. Ofte forårsaget af SPF i foundation og pudder.

Eksempel på flashback

Eksempel på flashback

Garage Doors:

Samme farve/nuance øjenskygge fra vippe- til brynkant.. Var et stort hit i 80’erne – kan du se det for dig? 😆

Hit the Pan: 

Når du har brugt et produkt helt op og har “ramt bunden” (af produktet 😅)

Holy Grail: 

… er de skønhedsprodukter, som du fuldstændig elsker og ikke kan undvære!

MUA:

Helt enkelt, “MakeUpArtist”

Multimask:

Når du bruger flere masker på samme tid – med hver deres formål. F.eks. en lermaske til T-zonen og en fugtgivende maske på kunderne

Multimask

Eksempel på multimask. Billede kredit til Theblondsalad.com

“It’s especially helpful if you have 99 problems and they’re all skin-related” 😂

 

Non-Comedogenie:

Er produkter som ikke blokerer hudens porer (f.eks. mineral makeup), og anbefales til dig, der har olieret- eller akne-udsat hud.

Non-stripping:

Er når dine hudplejeprodukter IKKE “stripper” din hud for dens egne naturlige olier.

Wishful Tropical

Wishful Yo Glow Tropical Fruits er et eksempel på et produkt som ikke “stripper” din hud. Billede kredit til Wishful

Non-touring:

Når du vælger IKKE at “contoure” dit ansigt.

On fleek:

Betyder at dit look er “to kill for” 😉

Packing:

Opbygning af pigmentering af et produkt ved at tilføje mere produkt, indtil det når den farve eller dækning, du ønsker.

Plumping/PLumper:

Er et skønhedsprodukt, der giver mere “fylde”. Bruges ofte om læbeprodukter.

Set/Setting the face:

Når du lægger løs pudder oven på et flydende eller cremeprodukt for at “sætte” makeuppen, så det holder længere. Er også, når/hvis du bruger en spray til at “sætte” ansigtet, når makeuppen er lagt.

Skinimalist:

Når du bruger enkelte, færre hudpleje-produkter – og siger farvel til 10-trins hudplejerutinerne 😉

Strobing:

Er en skønhedsteknik/effekt, hvor du bruger en highlighter til at fremhæve dine bedste ansigtstræk.

Make-up teknikker

De forskellige make-up teknikker

Tan-Touring:

Kunsten at bruge selvbruner til kontouring, i stedet for bronzer. Det smerte er, at det holder længere og ser naturligt ud, men det “farlige” er, at hvis du “tanner” forkert, skal du leve med det i længere tid – men kan dog glæde dig over, at self-tanning i ansigtet oftes kun holder 3-4 dage…

Husk at du på My Beauty Guide app’en kan læse anmeldelser af over 11.000 forskellige skønhedsprodukter – enten ved at scanne stregkoden på et produkt eller søge manuelt under de fire hovedkategorier, makeup, hudpleje, negle og hår.

Vi glæder os til at læse din anmeldelse!

Kærlig hilsen,

My Beauty Guide Team

 

#SharingIsCaring